Thomas Ring
Thomas Ring | |
---|---|
Information | |
Født | Thomas Ring Petersen 17. februar 1980 (44 år) |
Oprindelse | København, Danmark |
Statsborger | Kongeriget Danmark |
Sprog | Dansk |
Genre | Poprock |
Beskæftigelse | Sanger, sangskriver, lærer |
Aktive år | 2010 – 2013 2016 – 2017 |
Pladeselskab | RCA, Sony Music |
Associeret med | Pernille Rosendahl |
Instrumenter | |
Vokal | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Thomas Ring Petersen (født 17. februar 1980 i København) er en dansk singer-songwriter, der blev kendt for at vinde tv-talentkonkurrencen X Factor 2010. Året efter, i marts 2011, udsendte Thomas sit debutalbum Wrong Side of the Daylight på Sony Music. Albummet blev en kommerciel succes med over 14.000 solgte eksemplarer. Thomas Ring fik efterfølgende – som den første danske X Factor-vinder – sin kontrakt med pladeselskabet forlænget, og udsendte i april 2013 sit andet album, Sideways.
Efter flere års stilhed, udgav Thomas Ring sit tredje studiealbum i februar 2017, Gadedreng.
Liv og karriere
[redigér | rediger kildetekst]Privatliv
[redigér | rediger kildetekst]Thomas er student fra Falkonergårdens Gymnasium og blev uddannet lærer fra Københavns Dag- og Aftenseminarium i sommeren 2009. Han arbejder som klasselærer for 2. klasse på Hellerup Skole. I sine yngre år spillede Thomas Ring Petersen bordtennis sammen med bl.a. Michael Maze.
X Factor og debutalbum (2010–2011)
[redigér | rediger kildetekst]Thomas Ring vandt 2010-sæsonen af X Factor med Pernille Rosendahl som hans mentor. I finalen den 27. marts 2010 sang han bl.a. "My Dream", der var skrevet af X Factor-dommerne Soulshock, Pernille Rosendahl og Remee, samt tidligere News-trommeslager Peter Biker.[1] Singlen blev udgivet som Thomas' debutsingle umiddelbart efter finalen. "My Dream" debuterede efterfølgende på førstepladsen af single-hitlisten, og modtog i juni 2010 guld for 15.000 downloads.[2]
Thomas udsendte sin første single siden X Factor, "Break the Silence" den 11. februar 2011, hvor han også optrådte med sangen til det første liveshow i 2011-udgaven af X Factor. Singlen debuterede på en fjerdeplads på single-hitlisten, og modtog senere guld for 15.000 downloads.[3] "Break the Silence" var den tredje mest spillede sang på P4 playliste med danske artister i 2011.[4] Sangen er skrevet af Thomas selv, og var forløber for debutalbummet Wrong Side of the Daylight, der udkom den 7. marts 2011.[5][6] Albummet er primært skrevet af Thomas Ring selv, og produceret af Tore Nissen, der bl.a. har produceret for The Storm. Wrong Side of the Daylight modtog overvejende negativ kritik fra anmelderne, men blev en kommerciel succes med en andenplads på album-hitlisten, og en guld-certificering for 10.000 solgte eksemplarer.[7][8][9] Albummet havde i januar 2012 solgt 14.945 eksemplarer, hvilket gjorde albummet til det bedst sælgende X Factor album siden Martin i 2008.[10]
Den 1. december 2011 udkom EP'en Another Side of the Daylight, der bestod af singlen "My Hand in Your Pocket", akustiske versioner af singlerne "Break The Silence" og "Leave a Light On", samt det nye nummer "Diamond".[11]
Sideways (2012–2013)
[redigér | rediger kildetekst]"Uden X Factor havde jeg nok stadig lavet musik, men jeg havde helt sikkert ikke været så langt og ikke haft den selvtillid. Lige nu føler jeg, at jeg befinder mig et rigtig godt sted. Jeg tænker ikke på mig selv som en stjerne, men som en dygtig sanger og sangskriver."
I marts 2012 bekræftede Thomas Ring, at han havde skrevet kontrakt med Sony Music om at udgive et nyt album.[13] Thomas Ring er dermed den første X Factor-vinder der får lov til at udgive sit andet album på pladeselskabet.[12] Albummet bærer titlen Sideways, og udkom den 22. april 2013.[14]
Sangeren udsendte singlen "The Fire Still Burns" den 4. februar 2013 forud for albummet. Singlen er ligesom albummet produceret af Thomas Ring sammen med producer Søren Vestergaard, og fortsætter den akustiske stil fra debutalbummet, blandet med elektroniske detaljer.[15] "The Fire Still Burns" handler om at "miste troen på ting, du virkelig gerne vil have lykkes".[14]
Gadedreng og Dansk Melodi Grand Prix (2016–nu)
[redigér | rediger kildetekst]I 2016 udgav Thomas Ring to danske singler, "Mit Danmark" samt "Stjernekaster" forud for sangerens tredje studiealbum, "Gadedreng", der blev udgivet den 17. februar 2017.[16]
Thomas Ring optrådte i Dansk Melodi Grand Prix 2017 med sangen "Vesterbro", der blev sendt den 25. februar.[17] Sangen blev dog ikke valgt ind i top 3 under liveshowet. Sangen blev udgivet den 20. februar på iTunes og Spotify.[18]
Diskografi
[redigér | rediger kildetekst]Studielbums
[redigér | rediger kildetekst]Titel | Album detaljer | Højeste placering | Certificering |
---|---|---|---|
Danmark [19] | |||
Wrong Side of the Daylight |
|
2 | Guld[20] |
Sideways |
|
24 | |
Gadedreng |
|
EP'er
[redigér | rediger kildetekst]- Another Side of the Daylight (2011)
Singler
[redigér | rediger kildetekst]År | Titel | Højeste placering | Certificering | Album |
---|---|---|---|---|
DEN [21] | ||||
2010 | "My Dream" | 1 | Ikke-album single | |
2011 | "Break the Silence" | 4 | Wrong Side of the Daylight | |
"Leave a Light On" | — | |||
"My Hand In Your Pocket" | — | |||
2013 | "The Fire Still Burns" | — | Sideways | |
2016 | "Mit Danmark" | — | Gadedreng | |
"Stjernekaster" | — | |||
2017 | "Vesterbro" | — |
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Bygbjerg, Søren (24. marts 2010). "Her er X Factor-vinderens første hit". DR. Hentet 28. marts 2010.
- ^ "Guld og platin i august". IFPI Danmark. Hentet 17. januar 2012.
- ^ "Certificeringer". IFPI Danmark. Hentet 12. december 2011.
- ^ "De danske top 10-numre på P3 og P4's playlister". DR. 27. oktober 2011. Hentet 5. februar 2013.
- ^ Skøtt, Mette (7. februar 2011). "X Factor-vinder bryder stilheden". DR. Hentet 7. februar 2011.
- ^ Lykke, Allan (10. februar 2011). "X Factor-Thomas tilbage til arnestedet". Ekstra Bladet. Hentet 10. februar 2011.
- ^ Pedersen, Christina (4. marts 2011). "Anmelderne dumper X Factor-Thomas' ny album". BT. Hentet 5. februar 2013.
- ^ Treo, Thomas (18. marts 2011). "'X Factor'-Thomas tævet af børn". Ekstra Bladet. Hentet 18. marts 2011.
- ^ "Certificeringer". IFPI Danmark. Hentet 11. juli 2011.
- ^ Thomsen, Philip (17. januar 2012). "Se, hvad der blev af de fire 'X Factor'-vindere". Ekstra Bladet. Hentet 17. januar 2012.
- ^ Julius Stefan, Nielsen (24. november 2011). "Thomas Ring udgiver jule-ep". Gaffa. Arkiveret fra originalen 13. marts 2016. Hentet 24. november 2011.
- ^ a b Scheelsbeck, Mia Qvist (18. januar 2013). "X Factor: Sådan er det gået for Thomas, Annelouise og Ida". Femina. Hentet 2. marts 2013.
- ^ Jan Eriksen, Stine Kjærside (22. marts 2012). "Tidligere vindere gider ikke X Factor". BT. Hentet 2. marts 2013.
- ^ a b "Thomas Ring lader sangskrivningen brænde". Sony Music. 3. april 2013. Arkiveret fra originalen 9. april 2013. Hentet 5. april 2013.
- ^ "Thomas Ring lader sangskrivningen brænde". Sony Music. 4. februar 2013. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 2. marts 2013.
- ^ "Facebook - Thomas Ring". Facebook. 8. januar 2017. Hentet 8. januar 2017.
- ^ "SE LISTEN: Her er alle deltagerne i årets Melodi Grand Prix". DR. 19. januar 2017. Hentet 12. februar 2017.
- ^ "SE LISTEN: Her er alle deltagerne i årets Melodi Grand Prix". DR. 20. februar 2017. Hentet 20. februar 2017.
- ^ "danishcharts.com - Discography Thomas Ring [DK]". Hitlisten. Hung Medien. Arkiveret fra originalen 2. november 2012. Hentet 13. februar 2017.
- ^ "IFPI - Certificeringer [DK]". IFPI. Hung Medien. Hentet 13. februar 2017.
- ^ "danishcharts.com - Discography Thomas Ring". Hung Medien. Arkiveret fra originalen 2. november 2012. Hentet 14. februar 2017.